Lægemidler:

Tag så lidt medicin som muligt, og kun efter samråd med din læge

Lægemidler anvendes for deres indvirkning på kroppen.

Gravide skal være opmærksomme på, at fosteret kan være særlig følsomt over for påvirkning fra visse lægemidler. Derfor anbefales det, at gravide tager så lidt medicin som muligt under graviditeten. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler. Hvis du tager medicin, herunder naturlægemidler, så tal med din læge, allerede når du planlægger at blive gravid.

  • Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin.
  • Tal med din læge, allerede når du planlægger at blive gravid, hvis du tager medicin eller naturlægemidler.
  • Tag så lidt medicin som muligt under graviditeten.