I køkkenet:

Varier dine råvarer, og spis mange forskellige fødevarer hver dag

Maden er en kilde til kemikalier. Både de gode, som vi har brug for, og de mindre gode, som vi gerne vil undgå.

Mange fødevarer indeholder problematiske kemikalier i små mængder. Derfor er det en god idé at spise varieret, så du ikke får for meget af et bestemt problematisk kemikalie.

Derudover risikerer du at tilføre maden kemikalier, hvis du bruger forkert emballage eller køkkengrej. Endelig gælder det selvfølgelig stadig, at du skal lade være med at drikke alkohol, hvis du er gravid eller planlægger at blive det.

  • Varier dine råvarer, og spis mange forskellige fødevarer hver dag.
  • Skyl frugt og grønt.
  • Opbevar din mad i emballage, der er beregnet til fødevarer.
  • Vask nyt køkkengrej, før du tager det i brug.
  • Begræns indtaget af store rovfisk til 100 g om ugen, hvis du er gravid.